Om racen

Beskrivelsen:

Klik på billede for Raceportræt (PDF fil)
Klik på billede for Raceportræt (PDF fil)

Racen stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er udviklet i de spanske og italienske kystegne. Det ser ud til, at disse hunde på et tidligt tidspunkt er blevet bragt til Cuba.

Racens mest almindelige farve “havannabrun” har fejlagtigt givet anledning til den legende, at der var tale om en race med oprindelse i Havana, Cuba’s hovedstad.

Forholdene har medført, at racens gamle blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba, nogle efterkommere har overlevet i USA efter at være smuglet bort fra øen.

Udseende og væsen:

• En dværghund af rektangulær format.
• Skulderhøjde: 23-27 cm (idealmål).
• Skalle: Flad og bred. Stop uanseelig.
• Snude: Relativ smal, med meget smalle, ikke nedhængende læber, sort næse, saksebid
• Øjne: Temmelig store og meget mørke, foretrukne sorte med mandelformede åbninger.
• Relativt spidse hængeøre med folddannelser.
• Halen højt båret med lange silkeagtige hår.
• Dybt bryst med buede ribben.
• Hårene bløde og glatte, let buede i spidserne.
• Må højst klippes lidt ved kløerne. Lang blød og silkeagtig pels, hvilket giver den en stor elegance og usædvanlig fornemhed.
• Sjældent ren hvid, mest beige i alle afskygninger, brun, grå, koksgrå, sort eller hvid - med store aftegninger i de forannævnte farvetoner.

Havaneseren er usædvanlig intelligent og er gennem sin altid nærværende nysgerrighed meget let at opdrage. Med sit åbne væsen og sin uimodståelig charme vinder den på et øjeblik ethvert hjerte og bliver snart midtpunkt i enhver familie.

Den er usædvanlig morsom og kammeratlig, derfor er den også at anbefale familier med børn. Skønt dværghund er den af karakter og kondition klar til at deltage i enhver legekamp.

I øvrigt er den også en usædvanlig svømmer, der ikke ved noget bedre end at tumle sig i vandet.

Havaneseren er også en udmærket vogter og hyrdehund.

Ingen gæst bliver modtaget uhørt, uden at det dog udarter sig til en hysterisk vedvarende gøen.

Havaneseren er meget knyttet til “sin familie” og rigtig lykkelig, når den også bliver optaget som værdigt familiemedlem, med daglige pligter.

dkk fci agria kynoerhab